Hvad er metakognitiv terapi, og hvordan
fungerer det?

Metakogniv terapi er en nyere evidensbaseret metode, og en stærkere metode til at overvinde psykiske lidelser. Metoden er udviklet af Adrian Wells, som er professor på Manchester Universitet.

Metakognitiv terapi baserer sig på solid forskning i, hvordan sindet faktisk fungerer. At vores sind regulerer sig selv og er ”selvhelende”. Det er en helt ny og bedre måde at forstå vores psyke på.

Et væld af nyere forskning tyder på, at metoden er meget mere effektiv end andre metoder, og den endda oveni har en hurtigere effekt, så du som klient får hurtigere bedring.

Tænker du for meget? Bekymring og grublerier?

Føler du dig stresset, har du symptomer på angst, depression eller stress. Har du hjertebanken, åndedrætsbesvær, mangler overskud, er irritabel eller bare angst eller trist, så tyder det på, at du bruger for meget tid på at dvæle ved negative tanker.

Det er normalt at have negative tanker og følelser. Det er faktisk uundgåeligt

Adrian Wells forskning viser, at mange mennesker har tendens til, at overtænke deres problemer, selvværd, job, mv. Og når man så synes det bliver for meget, så forsøger mange at stoppe deres negative tænkning og ubehagelige følelser med strategier, som forværre symptomer, fremfor at overvinde dem. Det skaber ekstra frustration og håbløshed. Dette syndrom er årsagen til psykisk lidelse og kaldes The Cognitive Attentional Syndrome (CAS).

Men tanker og følelser – også de negative – er normale og uundgåelige. Vi har mindst 60.000 tanker hver dag, så de fleste passerer bare forbi. Det er når vi bider på krogen og dvæler ved negative tanker i længere tid at problemerne opstår.

Samtidig er negative følelser også en del af livet, men de er også forbigående og afløses af nye, med mindre vi forhindrer det i at ske ved at overtænke eller overfokusere på negative ting som ydre trusler, indre ubehag, osv.

Mange mennesker engagerer sig i dvælen ved negative tanker som grublerier og bekymringer, samtidig med at man engagerer sig i adfærdsmæssige strategier som undgåelse, tanke/følelsesundertrykkelse, tilbagetræking, osv og har fokuseringsstrategier som fastholder negative tanker og følelser.

Det er ikke vigtigt hvad du tænker, men hvordan du tænker.

Eftersom det ikke er indholdet af det vi tænker, men hvor meget vi tænker der er problemet i psykisk lidelse, så er metakognitiv behandling meget skånsom.

Hvis du tidligere har gået i andre typer terapier, men ikke overvundet problemerne, så skyldes det nok, at løsningen på overtænkning ikke er mere tænkning, sådan som man ofte gør i f.eks. kognitiv adfærdsterapi. Her er indholdet af tækning vigtigt, og man lærer at tænke mere rationelt. Men at lære klienter at tænke mere ser, ud fra nyere forskning, ikke ud til, at være den bedste løsning.

Det er derfor ikke vigtigt hvilken lidelse du har, eller hvad du tænker, men hvor meget du gør det.

Metoden er altså transdiagnostisk – det betyder at den er lige effektiv uanset hvilken psykisk lidelse der er tale om.

Hvorfor lader man ikke bare være med at bekymre sig og gruble, hvis det giver mange problemer?

Det der styrer, hvordan vi håndterer vores negative tanker er det vi tror om vores tanker – vores metakognitive antagelser. De fleste af mine klienter har både positive og negative overbevisninger om at bekymre sig og gruble over tingene.

Mange har den overbevisning, at man er nødt til at bekymre sig for at løse problemer eller for at være forberedt. Samtidig har de fleste også en overbevisnng om, at de ikke kan styre deres bekymringer og grublerier. De er så at sige ambivalente.

Det er derfor udelukkende vigtigt at ændre på de overbevisninger, og ikke på indholdet af selve tænkningen.

Det er altså vores metakognitive overbevisninger, som er problemet i psykisk lidelse.

Hvorfor lader man ikke bare være med at bekymre sig og gruble, hvis det giver mange problemer?

Konklusionen på den nye viden om sindet er dermed at negative tanker og følelser er uundgåelige, men at man skal genopdage kontrollen med tankeprocesserne.

Løsningen på psykisk lidelse er mindre tænkning, og det skal opnås ved at ændre på det metakognitive overbevisninger vi har om ukontrollerbarhed og nytteværdi af bekymring og grublerier.

Mange har den overbevisning, at man er nødt til at bekymre sig for at løse problemer eller for at være forberedt. Samtidig har de fleste også en overbevisnng om, at de ikke kan styre deres bekymringer og grublerier. De er så at sige ambivalente.

Det er derfor udelukkende vigtigt at ændre på de overbevisninger, og ikke på indholdet af selve tænkningen.

Det er altså vores metakognitive overbevisninger, som er problemet i psykisk lidelse.