Jeg er den seneste tid blevet i tvivl om vi giver for mange mennesker en Aspergers diagnose. Når jeg møder personer med Aspergers, så møder jeg ofte ret almindelige – dog fortrinsvis introverte – mennesker, der blot overanalyserer deres verden og andre mennesker alt alt for meget. Nogen gange kan jeg blive helt i tvivl om diagnosen reelt eksisterer, eller om der bare er tale om uhensigtsmæssige strategier der giver problemer. Men som jeg også skriver andre steder, så er Aspergers naturligvis en helt legitim diagnose –  mange af de medfølgende problemer som angst og depression er dog ikke nødvendigvis noget der automatisk følger med. Og det er mange af de øvrige symptomer heller ikke nødvendigvis.

Men jeg vil starte et andet sted. Jeg vil præsentere jer for Martin, som er diagnosticeret med Aspergers. Og Martin er….ja prøv at tage den rareste person du kender, og så læg lige 20% behagelighed oveni, så har du Martin. Han er den skønneste person. Varm, rar og intelligent. Nem at tale med.

Men Martin har haft sit at slås med. Bevares, han er lynende intelligent. Forlod både folkeskole og gymnasie med absolut topkarakterer, men han havde også Aspergers symptomer så det bragede. Det holdt hårdt at være Martin gennem hans opvækst. Folk var imponerede over hans præstationer, men inde bag ved buldrede bekymringerne og angsten løs, stort set hver dag, og så ekstra til eksamener osv. Blot det at møde nye mennesker var noget Martin bekymrede sig om og forberedte sig til.

Det kostede. Martin har haft flere psykiske nedbrud. Dybe depressioner og angst. For ikke længere end 1 ½ år siden kostede det en indlæggelse pga. depression.

Martin er ikke unik. Han har oplevet det samme som mange andre med de strategier Martin har. Endeløse grublerier og bekymringer i form af analyse for at forstå sin omverden. Det man bare glemmer er, at det er en uhensigtsmæssig strategi. Hvis vi alle sammen hele tiden skulle analysere vores kolleger, venner osv. for at forstå dem, så ville vi også blive i tvivl om alting og få angst. Det er ikke en Aspergers-ting, det er en strategi. En metakognitiv overbevisning om, at man er nødt til at analysere sin verden for at forstå den. Virkeligheden er bare, at den strategi giver bagslag og ender i stress, angst og depression. I metakogntitiv terapi kalder vi den proces CAS – det kognitive opmærksomhedssyndrom. CAS’en involverer bekymringer, analyse og grublerier som strategi, og derudover adfærdsmæssige strategier som undgåelse, trusselsscanning osv.

Problemet med CAS’en er, at den fastholder folk i ubehag, som egentlig bare var et forbipasserende ubehag, som ville have forsvundet af sig selv. Sindet er nemlig selvregulerende.

De personer jeg møder med Aspergers har fået behandling i form af træning i, hvordan det er at have Aspergers. Hvad man skal være opmærksom på, hvad man ikke kan med Aspergers, hvad man skal undgå, som f.eks. overbelastning, osv. Problemet er bare, at en meget stor andel af dem, som har lært de strategier ikke har fået det bedre. De har fået det værre!! Deres tilstand er simpelthen blevet forværret af, at have fået at vide hvad de ikke kan, og hvad de skal undgå, men de har ikke lært at afstå fra at analysere alting og bekymre sig, så de har bare fået mere tid til den proces, hvilket vil sige at de har fået det værre.

Det starter med en triggertanke
Med Martin tog vi udgangspunkt i, at han havde nogle triggertanker. Aktuelt bekymringer om eksamen på hans studie. Vi fandt ud af, at de strategier Martin brugte var, at bekymre sig og overlæse stoffet, sige fra til alle arrangementer og bure sig inde i flere uger – mens bekymringerne buldrede. Konsekvensen var voldsom stress, som efterfølgende gav en ordentlig nedtur i form af depression. En cocktail, som næsten har knækket Martin.

I terapien fandt vi ud af, at Martin faktisk godt vidste at den strategi ikke virkede, men at den var uden for hans kontrol. Han kunne ikke styre sine bekymringer. Martin kunne godt have haft overbevisninger om, at hans bekymringer var nødvendige, og det kunne vi også have arbejdet med, fordi, hvis hans bekymringer er så gavnlige, hvorfor resulterer de så i mental nedsmeltning i form at stress, angst og depression.

Det næste vi gjorde var, at udforske, om Martin havde et valg i forhold til, om han gik i gang med at bekymre sig, når han fik en negativ tanke, f.eks. når han kom i en kritisk situation. Vi udforskede om Martin kunne benytte sig af afkoblet opmærksomhed, altså passivt observere sine tanker, og afstå fra behandling, og i terapien fandt vi ud af, at det var faktisk nemt, og ikke uden for Martins kontrol.

Martin gik lettet ud fra terapien og allerede næste gang var der bedring at spore. Vi øvede mere i afkoblet opmærksomhed og introducerede bekymringstid en halv time om dagen, sådan at Martin havde mulighed for stadig at tænke nogle ting igennem.

Og så skete der noget interessant. Imellem 2 og 3 gang skete det utænkelige. Martin dumpede faktisk en eksamen. Godt nok en eksamen som de fleste andre også havde dumpet pga en fejlopgave. Det fantastiske var, at Martin brugte metoden. Han valgte ikke at gruble over dumpekarakteren, og havde det faktisk fint, og kunne stille og roligt undersøge reeksamensmulighederne, og skrive en klage over eksamen. Martin sagde efterfølgende, at for et år siden havde den situation utvivlsomt kostet en indlæggelse for depression, så meget ville han intensivt have grublet over situationen.

Martin har det efter 3 samtaler godt. Han kan håndtere de fleste situationer, og var faktisk ude med en kammerat nogle gange i en periode, hvor han skal læse op til reeksamen, men valgte ikke at bekymre sig og leve livet også.

Jeg synes Martin er fantastisk. Han mestrer nu sit liv og sin Aspergers. Man kan måske endda spørge sig selv om han overhovedet længere har Aspergers, eller om det var de strategier han havde der ikke fungerede. Selvfølgelig er alt ikke let for Martin, men afkoblet opmærksomhed har i hvert fald givet Martin enorm bedring på kort tid, og livet er langt nemmere at håndtere.

Fortvivl ikke, hvis du har Apergers
Martin er blot én af de mange klienter med Aspergers, der har lært at styre deres tænkning med metakognititv terapi, og som nu langt nemmere mestrer deres liv.

Selvom du ikke har Apergers, så kan du også få styr på angst, depression, stress, OCD og PTSD eller andet med metakognitiv terapi. Ring eller skriv endelig eller klik videre på www.heypeople.dk