Vi er den i seneste tid blevet bombarderet med Stresspanelets anbefalinger om at lukke Forældreintra, begrænse vores billeder af børn på de sociale medier, livsmestring og 9 andre forslag til at reducere stress.

Der er bare ét stort problem: Stresspanelet har ikke defineret hvad stress er. Der findes mindst 20 stressdefinitioner alene i det danske sundhedssystem, og måske samlet 200 i forskellige tidsskrifter og forskningsartikler.

Stresspanelets anbefalinger har dermed ét stort problem. Vi véd ikke, hvad de skal virke på, fordi vi véd ikke hvad stress er. Men der er flere problemer – læs med herunder.

Det Nationale Stresspanel, som består af habile eksperter, herunder psykiatere, erhvervsfolk og endda hjerneforsker Peter Lund Madsen, har igennem en længere periode arbejdet på et projekt, der handler om at komme med oplæg til, hvordan vi skal håndtere stress i samfundet.

Mange eksperter, foreninger og faggrupper er blevet hørt. Hos Angstforeningen, hvor jeg er bestyrelsesmedlem har vi også kommenteret og indsendt vores høringsbidrag, som mest tog udgangspunkt i at lære børn gode strategier til at håndtere stress. Ét forslag, som i hvert fald i én eller anden form kom med.

Men fra starten har i hvert fald jeg haft et stort kritikpunkt af stresspanelets arbejde: Der manglede fra starten en definition af stress. Bare i det danske sundhedsvæsen er der vist over 25 definitioner, og i hele verden rapporteres om over 200 definitioner af stress. Kognitiv teori mener, at stress udløses, når kravene der bliver stillet til individet, overstiger de ressourcer den enkelte har. Andre mener, at stress udløses, når noget vi skatter højt, er på spil. Men nu spørger jeg : bliver der ofte stillet høje krav til dig, og er der tit problemer i dit liv, som du synes virker uoverskuelige? Er det normalt, at det er sådan for de fleste danskere, som har job, børn, hus og venner at passe. Men det er ikke alle der går ned med stress, vel?

Nej, nu er det jo heldigvis langt fra alle, der går ned med stress, selvom manges liv er stressede. Hvordan kan det være? Hvorfor er det ikke alle der går ned med stress, selvom de er pressede? Hvis disse definitioner skulle passe, ville de fleste gå ned med stress.

Har du nogensinde haft én stor opgave, som du stressede maksimalt over? Har du også oplevet at have 50 opgaver og ikke stress over det? Kan begge dele lade sig gøre? Og hvad er forskellen?

Det klare svar er, at der kun er én definition på stress!!! Stress er bekymringer. Og ikke bare bekymringer, men langvarig dvælen ved bekymringer om hvad som helst. Det er eneste vej til langvarig stress. 5 minutters bekymring om dagen skaber ikke stress, men 10-16 timer gør. Mindre kan også gøre det. Hvis man ikke bekymrer sig i udstrakte mængder af tid, så bliver man maksimalt kortvarigt stresset over at skulle nå en opgave, holde en præsentation, nå bussen eller noget helt fjerde. Stress er kortvarigt, med mindre vi holder fast i det med tænkning.

Derfor er det sørgeligt, at de 12 forslag Det Nationale Stresspanel kommer frem med, er baseret på en fejlagtig opfattelse af stressproblemet. 11 af forslagene har intet at gøre med om folk bliver stressede, hvis de ellers benytter deres metakognitive kontrol til at begrænse deres bekymringer. Derfor burde rådene snarere være, at alle burde lære at begrænse deres bekymringer og grublerier, fordi det har mange faktisk svært ved.

DU kan lære at håndtere stress ved at genopdage kontrollen med dine tankeprocesser via Metakognitiv Terapi. Jeg har hjulpet tusindvis af klienter ud af stress, og jeg kan med stor sikkerhed også hjælpe dig. Både til at undgå at komme ud i stress, eller komme ud af stress, hvis du allerede er ramt af det. Kontakt mig på 3063 3435 eller på carsten.juul@metafied.dk, hvis du vil høre mere.