I et studie fra Manchester Universitet, som netop er offentliggjort, med 54 deltagere undersøgte man med både fysiske reaktioner på stress og fik deltagerne til selv at rapportere negative følelser forbundet med stress.
Adskillige studier har over de seneste mange år peget på, at hovedproblemet i alle psykiske lidelser består af langvarig dvælen ved negative tanker og følelser samtidig med forfejlede forsøg på at stoppe denne dvælen (undgåelse, kropsmonitorering, positiv tænkning, etc.). Denne proces kaldes i metakognitiv for Det Kognitive Opmærksomhedssyndrom (CAS = Cognitive Attentional Syndrome). Negative tanker og følelser er uundgåelige som en del af vores tilværelse, så de alene kan ikke give psykologiske vanskeligheder. Derfor har det vist sig at det er dette kognitive opmærksomhedssyndrom der fastholder de negative tanker og følelser, så de ikke længere blot er forbigående, og ad den vej ender man med længerevarende angst, depression eller andre psykologiske problemer. Det var derfor ventet at også dette mønster ligger bag det, vi har valgt at definere som stress.
Tidligere studier har vist at grublerier og bekymringer ikke kun har indflydelse på fysiologisk stress, men også den psykologiske opfattelse af stress og at grublerier og bekymringer forværrer hhv. lavt humør og stress-symptomer efter stressfulde hændelser. Både grublerier og bekymringer har vist sig at øge blodtryk og kortisolniveau ved stress.
Deltagerne i dette studie blev introduceret for stress-test, hvorefter der blev introduceret enten en grubleriopgave, en bekymringsopgave eller en distraktionsopgave. Det viste sig at de deltagere der blev tildelt grubleri eller bekymringsopgave viste tegn på fastholdelse af fysiologisk stress længere end de deltagere der fik en distraktionsopgave, og de rapporterede også højere niveau af negative følelser som følge af stress.