Børn skal ikke have det skidt! Og børn skal ikke have svært ved at komme i skole! Og heldigvis kender vi nu effektive metoder som kan hjælpe dem ud af alt fra almindelig mistrivsel og diagnoser som depression, angst, lavt selvværd eller stress.

I denne blog er der vigtig viden og gode råd til forældre!!

Angst og depression hos børn og unge er desværre mere og mere udbredt. Andelen af børn og unge, der bliver diagnosticeret med angst eller depression, er tredoblet de seneste ti år. Fra 2014 til 2018 er Tallet gået fra 2354 til 7189, viser en tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Det høje tal tilskrives oftest et hektisk samfund med stigende krav i skole og fritiden. Andre beskriver urealistiske idealer og konstant stræben efter det perfekte som forklaringen. Derfor går meget behandling ud på at optimere barnets rammer og f.eks. indføre skåneforhold eller negrænsede krav. Anden behandling går ud på at  sætte barnets ambitionsniveau ned og f.eks. lære det at 80% er godt nok. Der er dog nu en “helt ny vej til Rom” som viser sig at være en yderst effektiv behandlingsform.

Hvad er den mest effektive behandling for børn med angst?
Børn behøver ikke lide af angst idag. Der findes faktisk allerede effektive behandlingsmuligheder, bla. det kognitive Cool Kids program, som bygger på forståelsen af, at angst er forårsaget af urealistisk negativ katastrofetænkning og undereksponering af angstskabende situationer. Metoden er effektiv og heldigvis tilgængelig flere steder i landet.

Men nu er der en anden forståelse og løsning på angst der ser ud til at være endnu mere effektiv end Cool Kids. Metoden hedder Metakognitiv Terapi. Terapien kan udføres individuelt eller i gruppe. Og behandlingen er ofte langt hurtigere og mere effektiv, og færre falder tilbage. På helt ned til få samtaler bliver problemerne klaret, og i grupper kan man på kun 6 x 2 timer få helt styr på sin angst, depression, OCD, stress.

Virker metakognitiv terapi mod børn?
Et forskningsforsøg fra Københavns Universitet studie på 44 generaliseret angste børn vist at hele 72.7% bliver diagnosefri med dem metakognitiv terapi. Et studiemæssigt forsøg som led i en kandidatafhandling på SDU fandt man, i et mindre forskningsprojekt med børn 10-17 år, 86% af alle børn i forsøget var fri af den lidelse de havde før gruppeforløb. Her var altså tale om forskellige typer lidelser som angst, stress, depression, osv. I sidstnævnte forsøg bekræftes altså at Metakognitiv Terapi er transdiagnostisk, dvs. at samme underliggende problemer er årsag til alle lidelser, og at vi effektivt kan kurere disse lidelser billigt og effektivt i grupper.

I modsætning til kognitiv terapi skal barnets tanker ikke realitetstestes og korrigeres. Den psykiske mistrivsel er IKKE forårsaget af urealistisk tænkning eller forkerte rammer eller krav. Problemet er istedet FOR MEGET tænkning og derfor kan vi mere effektiv komme den til livs med metakognitiv terapi som handler om at hjælpe barnet til MINDRE tankehåndtering.

Hvad kan jeg selv gøre som forældre til et barn der har det svært?
Du kan allerede nu gå igang med at lære dit barn at han eller hun kan styre sin tænkning  – uanset ydre og indre begivenheder i livet. Livet er desværre fyldt med negative tanker forårsaget af nederlag, svigt eller skuffelser, men istedet for at holde barnet i et skånemiljø er det vigtigt at barnet lærer gode strategier til at håndtere livets mange knubs på en god måde så negative tanker og følelser ikke vedligeholdes og ender med at tage livskvaliteten.

Læs her 3 gode råd du kan implementere som voksen:

Hjælp barnet til mindre tænkning
Mange forældre til angste børn taler meget med barnet om de ting der bekymre det. Det kan f.eks. være problemer i skolen, sygdom eller ulykker. Samtalerne har til hensigt at berolige barnet og mane urealistiske katastrofetanker til jorden. Jeg hører tit forældre forsøge at berolige deres angste børn ved at forsikre om at alting nok skal gå og at sandsynligheden for sygdom og død er meget lille. Strategien virker midlertidigt, men snart er bekymringerne i retur og kræver beroligelse igen og igen. Derfor er det en god ide at begrænse sam-bekymringstiden til max 1 time dagligt.

2. Undgå skåneforhold
Når et barn trigges af forskellige situationer og f.eks,. bliver angst eller trist,  kan det være fristende at støtte barnet i undgåelse. Det kan f.eks. skolen, lejrture eller afstand til mor og far. Budskabet bliver dog at barnet er særlig sensitiv og ikke kan klare visse situationer. Man kan ikke blive god til at cykle uden en cykel. På samme måde kan man ikke lære at klare svære situationer i livet, hvis man bliver forskånet for at øve sig igennem hele barndommen. Vis hellere barnet, at han godt kan og ikke skal være bange for stærke følelser som f.eks angst, da de går over igen. Vis barnet at angst ikke er farlig, ved at du evt. selv viser det gode eksempel og gør udfordrende ting på trods af nervøsitet og angst. Vi kan sagtens klare dem!

3. Hold et andet fokus end de negative tanker og følelser
Husk også at tale med barnet om andre ting end. Jo mere opmærksomhed angsten får, jo mere fylder den. Brug også tiden på at have det sjovt med barnet. Tag en tur i Tivoli, i skoven eller se en film i TV sammen.